Klunketiden

Eksempel på klunketidens pomp og pragt i Den Gamle By i Århus

I slutningen af det 19. århundrede vandt en bestemt indretningsstil indpas i de danske hjem; klunketiden.

Så skørt, som det end lyder, er tiden opkaldt efter de massevis af testikellignende kvaster, der blev indsyet i stole, duge, tæpper og gardiner. Hvis der var plads til at sy en klunkekvastkvast på, så blev der syet en klunkekvast på.

Da Danmark rundede det 20. århundrede, begyndte indretningsstilen at dø ud og erstattedes af mere simple stilarter.

Hedda Gabler - Et kig ind i Det Moderne Gennembrud

Hedda Gabler indtager Århus Teater

Århus Teater har for nyligt genopført Henrik Ibsens teaterstykke Hedda Gabler, hvor instruktør Anja Susa har genfortolket det kendte samfundskritiske værk fra slutningen af 1800-tallet. Det er et tungt stykke med mange sanseindtryk, og man kan derfor med fordel læse manuskriptet, før man læner sig tilbage og nyder stykket. Det er et stykke med stof til eftertanke, som man ikke blot kan opleve uden at reflektere over det efterfølgende.

Ibsens samfundskritiske fremstilling af et poleret og tilsyneladende konfliktløst samfund bliver afbilledet godt i gennem hele stykket, hvor især én scene bør fremhæves: Nedværdigelsen og udnyttelsen af stuepigen Berta efterlader hende besvimet og blodig på jorden, hvilket lader beskueren tilbage med en følelse af absolut rædsel og afmagt og en trang til at opleve retfærdighed. Seancen sluttes dog af med ordene ”Hvad var det?” ”Nårh, det var såmænd bare stuepigen”, hvor Brack (Niels Ellegaard) med sin replik perfekt afspejler den gennemgående bagatellisering af problemer i stykket og samtidigt går mod beskuerens forventning om retfærdighed.

Med en besynderlig melankoli fjerner skuespillerne bogstaveligt talt kulissen og lader os beskue den nøgne sandhed bagved. Vi sidder tilbage med en underlig blanding af tragedie og glæde, men mest af alt lettelse. Stykket formår nemlig at lægge en tung byrde på beskuerens skuldre, idet vi indlemmes i karakterernes hemmeligheder og samfundet fejl. Vi oplever uretfærdigheden, men gør intet ved det, og det gør ondt på os. Det mærker vi virkelig i slutningen, når lyset i salen tændes, og tyngden forsvinder.

Stykket afspejler på eksemplarisk vis Henrik Ibsens kritik af et samfund hvor problemer og konflikter bliver fejet ind under gulvtæppet. Med sin kritiske tilgang til samfund afspejler Henrik Ibsen udemærket den tid, han skrev i; en tid med nøgne sandheder, brud med konventioner og kritik af samfundet.

Det Moderne Gennembrud

Tid til forandring
1870-1890

I slutningen af 1800-tallet havde romantikken domineret i dansk kunst i årtier. Landets problemer var blevet fejet ind under gulvtæppet, og tilbage var et tilsyneladende perfekt samfund, som dog gemte mørkere sandheder under overfladen.
Som en reaktion vandt en ny kunststil frem i de sidste årtier af det 19. århundrede. En tid med samfundskritik, konflikter og direkte konfrontationer af landets problemer. Det var den nye holdning, at samfundets problemer ikke længere skulle skjules men imødekommes og ordnes. Folk krævede åbenhed og ærlighed.

Denne nye periode, som har fået navnet 'det moderne gennembrud', var et brud med konventionerne, der fødte samfundskritiske forfattere som Henrik Ibsen og Henrik Pontoppidan.

Rokoko i Den Gamle By

I Den gamle by kan man på "Møntmestergaarden", som er blevet nævnt tidligere i forbindelse med barokken også på første sal se hvordan husene så ud i rokokoen, da huset blev renoveret i 1760'erne.
Rokokoen var en periode, der lå i den sidste del af barokken og hørte ind under Barokken. I rokokotiden rykkede man møblerne ud til siden, når man ikke var u rummet og førte dem så ind når man skulle bruge dem. Den fine stue blev kun brugt når der var fest

.

På dette billede kan man se hvordan stolene er stillet ud til siden. 

Barokken i Den Gamle By

I Den gamle by var inde i "Møntmestergaarden", hvor man kunne komme ind og se hvordan borgerskabets huse så ud i barokken.

Møntmestergaarden blev opført i København i 1683 af den kongelige møntmesteren. Gården var et bindingsværk, men i barokken blev det umoderne, så han fik det malet om, så det blev i renecance palads stil med sten. Det område gården var skulle være Københavns nye fine kvarter, men blev senere et stort slum.
Barokkens udsmykning var prangende og overvældende. Væggene var udstykket med på malede stolper og marmor. Marmor var fint materiale, som man gerne ville vise man havde, men i de fleste huse var det fast og kun malet på. Man gjorde noget ekstra ud af detaljerne og man ville gerne have det dyreste og det fineste.

I den ene stue er hele loftet malet med eksotiske fugle og hel blå himmel, som er helt i tråd med barokkens idé om at bringe alt det gode og smukke hjem i deres hjem. Det er også en af grundende til at himlen er helt lyseblå, da man ikke havde det selv.

Inde i et andet rum går der en gobeliner hele vejen rundt, som også har de eksotiske fugle og den smukke idylliske natur. Det er endnu et tegn på at man ønskede at bringe det eksotiske og overvældende ind over alt.

Centralt i huset finder man en italiensk trappe, som møjsommeligt er malet op så det ligner marmor. Der bliver gjort meget ud af udseende og detaljer.

Den store gobelin.

 Det smukke fugle loft

                                                       De detaljerede marmor dørkarme

 Fodpanelerne malet i samme marmor.

De kunstige søjler, der er malet på væggen til pynt.

Den italienske trappes smukt malede galener. 

Enevælden og kirken

I 1520'ernes Tyskland stod den tyske munk Martin Luther op imod den katolske kirke, som efterhånden var meget rig og magtfuld.
Dette skabte en reformation i Tyskland, som også bredte sig til Danmark. Det betød at man i 1536 havde den lutherske reformation, hvilket betød at man gik over til den lutherske tro, som er den vores folkekirke har i dag. Al kirkens pragt og glans blev fjernet og kalkmalerierne i kirken fra den katolske kirke blev malet over, så man kunne vende tilbage til at tilbede gud og lytte til hans ord, der nu blev fortalt på dansk istedet for latin.
Dette betød også at al magten blev givet til kongen. Kongen sad ligepludselig med alle indkomsterne og al den jord, som folk havde givet til kirken. Kongen fik dermed en enorm magt og kunne nu selv vælge hvem, der skulle være f.x. biskop eller præst. Det betyder også at de tekster man kan læse fra den tid altid roser kongen. Det var stadig kun meget få der kunne læse og skrive, som oftest kirkens folk og adelige, hvilket betød at hvis man gerne ville være noget skulle man altså tale pænt om kongen. Det skulle man selvfølgelig lige gyldig hvem man var, for der var på daværende tidspunkt enevælde, hvilket betød at kongen var den eneste magt, der kunne bestemme noget, men hvis du var inden for kirken galt det om at skrive pænt om kongen.

I århus domkirke kan man nogle steder se levn fra den katolske kirkes kalkmalerier, som er blevet fundet frem langt senere, efter at de har været malet over, for at kirken kunne passe ind i den lutherske kirke.
Man kan også se hvordan alting er blevet tonet ned i til at blive den lutherske kirke, hvor de rige der før var begravet under kirkegulvet i mellemgangen nu er blevet fjernet fra gulvet.

gravstenene, der før lå i gulvet er blevet rykket op og stå i væggen.

Gamle kalkmalerier. 

Vikingetiden i Aros

Perioden vikingetiden omfatter ca. tiden 800-1050.

Det som især definerer vikingetiden, er de store og lange togter vikingerne drog på. Vikinger havde en stor rolle i Europa, de var kendt som de frygtindgydende barbarer, som man helst ikke ville møde. Formålet med togterne var at erobre og bosætte sig i fremmede lande. Det har man bevis for ved fx plyndringen af Paris i 845, bosættelse i England i slutningen af 800 tallet, samt erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016

Indgangen til både Vikingemuseet og Nordea

På vikingemuseet i Århus under banken Nordea kan man rejse tilbage til vikingetiden.

En tur ned af trappen hvor man får et syn af hvordan jorden ser ud og hvordan den forandrer sig i løbet af årtusinder, ligger vikingemuseet. De mange udstillinger fortæller om og viser de fund, som er gjort på netop det sted for ca. 1000 år siden, lige der hvor Nordea ligger i dag.

Vikingemuseet 

Mange skoler har også stor glæde at besøge museet

Her ses en udstilling om hvordan Århus så ud i vikingetiden

Oldtiden på Moesgård Museum

Moesgård Museum set udefra. Bakken er til fri afbenyttelse og de opfordre til at bruge den som kælkebakke om vinteren.

Evolutionstrappen på Moesgård, hvor de har udstillet fund op gennemtiden med b.la. Lucy som anses som det første menneske.

Deres første fund af nutiden menneskearten Homo Sapiens, som er den art vi tilhører. 

Udstilling af smykker fra Oldtiden, først fra Jernalderen, hvor smykkerne var meget præget af spiraler, som den tids mennesker fandt inspirerende både på skjolde, smykker og deres våben. 

De smykker der er udstillet af guld bære også lidt præg af spiraler, men er nu langt mere elegante, og blev oftest båret af de mennesker med højere status. 

Efter museet er blevet renoveret har det en del mere vægt på sanserne, når man går rundt. Her har de illustreret en stjernehimmel over gravhøje, hvor det skulle være muligt både at se Karlsvognene (både den store og den lille), Cassiopeia og mange andre stjerne billeder. 

Her ses Moesgårds museums bud på en illustration af hvordan gravhøjene blev bygget op dengang. Hver familie der boede på den jord der lå omkring afdøde fik sin del af gravhøjen at sørge for. Dvs. at de forskellige farver illustrerer en families del af gravhøjen. De brugte tørv fra deres marker og græs fra deres jord. Døde der senere andre fra samme familie, byggede man ikke en ny gravhøj, men lavede et hul ned øverst på højen og lagde det afdøde familiemedlem derned, og lukkede hullet til igen. 

De følgende 3 billeder er af 3 mennesker fra dengang, som er blevet fundet og lånt fra Nationalmuseet til Moesgård. Skeletterne ligger i en rigtig "gravhøj", som Moesgård har fået lavet, som en del af deres udstilling. Den er illustreret som at man går ind i en rigtig høj (selvfølgelig er der mere plads derinde en der var dengang), hvor disse 3 skeletter lå i montre. De er meget velbevaret. På dette billede ses "overhovedet" af dem der var begravet. På det stykke metal man kan se der ligger på maven, er der spiralmønster, som også var populært på smykker og våben. Han havde ikke slidgigt eller andre skader som var typiske for trælle, og han havde mange flere ting med sig i graven, end de andre to. Han døde i en alder af 57 år. 

Dette skelet er også godt velbevaret og var en kvinde der lå yderst i gravhøjen. Ud fra hvad man kan se på skelettet er det en kvinde. Hun har hue på, og havde slidgigt da hun levede, og ud fra det kan man konstatere at hun var træl. Hun døde i en alder af 38 år.  

Den sidste kvinde lå længst til højre. Da arkæologerne fandt hende, var hendes ben væk. Der fandtes også gravrøvere dengang, og det var ikke ualmindeligt at man stjal knogler til at lave redskaber af, hvis man var i pengenød. 

Igen kan man se den illustrerede nattehimmel, dog med en alternativ idé til Nordlyset. De "snore" der hænger ned fra loftet er Moesgårds udgave af Nordlyset. 

Dette billeder viser en fletning der blev ofret i samme mose som Grauballemanden. Dengang havde man flere gude man bad til alt afhængig af hvad man gerne ville opnå. Her har det været sandsynligt at personen der har ofret denne fletning gerne ville have haft en ny farve i håret eller længere hår. Det "gulv" man går på rundt og kan se de forskellige fund der er gjort i mosen er lavet på en speciel måde, så man føler at man går i 

Dette billede skal illustrerer at man kigger ned i "mosen" hvor man fandt Grauballemanden, hvor han ligger i et kammer under det gulv man går på. 

Her er billedet taget i det kammer hvor Grauballemanden ligger. Han er det mest velbevarede menneske der er blevet fundet i verden. 

Da Gauballemanden skulle udstilles første gang var det Glob der gav besked på at han skulle klippes og barberes. Han havde skægskubbe og hans har var tjavset. Det er ikke noget man ville have gjort idag, men dengang var det vigtigt at hvis man skulle udstille noget skulle det se præsentabelt ud. 

Dette billede viser en animation som vises i et lukket rum på Moesgård. Det viser hvordan krige foregik på slagmarken. Det er en animation som spiller hvert 5. minut. 

Når animationen er færdig, oplyses genstande i små skråvæge fra gulvet, som er eksempler på hvad manden kan finde efter et slag på slagmarken. 

Flere genstande fra slagmarken

Dette er en sten, med Moesgårds første logo på.

Dette er nogle brikker du kan tage inden du går ind i rum med UV-lys. I dette rum er der forskellige vigtige personer fra den tid. Ligger du en af disse genstanden foran personen hvor der er market til dem, og så starter der en speaker omkring hvordan de levede og hvorfor de var vigtige for deres tid.